Et udkast til en børnebog: "Storm og den magiske fjernbetjening"
Det har været et par lange dage/nætter, grundet massiv energi-fokus på det netop færdiggjorte projekt: 1:1.
Lejligheden ligner et stort tegne-mekka, hvor kreativiteten har hersket og støvsugeren har holdt sig på fornuftig sikkerhedsafstand. Det har været lærerigt, spændende og glæder mig allerede til næste projekt. Er dog mest af alt træt træt træt, lukkede øjne er lige nu meget smukke indefra...

Se resultatet i albummet DKDS

Her kommer et par anbefalinger mere - Bowerbirds er tre smukke mennesker fra North Carolina, USA. De bevæger sig i genrene Acoustic, Folk, Americana og Jungle. En hurtig nedkogning af deres lyd, kunne beskrives som en sund og befriende blanding af Teitur og Devendra Banhart, med et lille stænk Anthony and the Johnsons. De har begået et helt fantastisk album "Hymns for a Dark Horse" med en helt unik lyd, den gode melodi er altid til stede, mens de til tider falske toner og skæve lyde for lov til at leve, og giver musikken en masse dybde. Jeg kan ikke anbefale dette album nok...

Fyren med det korte navn Miles Benjamin Anthony Robinson har også begået et rigtig godt selvbetitlet album. Her kan drages nogle af de samme referencer, dog er denne fyr en singer/songwriter fra Brooklyn, USA, med en lidt mere rocket lyd. Referencer som Neil Young og Bob Dylan kan også tilføjes...Det er smukt.

Besøg Bowerbirds på Myspace

Besøg Miles Benjamin Anthony Robinson på Myspace

....smut ned i kælderen og lyt....

Da jeg møder Aske, sidder han yderst koncentreret i sit lille rum, i en stor gammel faldefærdig bygning i hjertet af Århus. Bygningen ligner noget der altid har ligget der, hengemt i en baggård, en baggård der er som taget ud af et scenario fra Den Gamle By. Ordet ”KUNST” malet med orange på den hvide ydermur, springer i øjnene som man nærmer sig og er essensen af, hvad energien her bliver brugt på. Dette lille kunstværksted på Gl. Munkegade huser 11 kreative individer i alle aldre og af begge køn. Inden for emmer det af drømme og længsel, drømmen om at blive en anerkendt kunstner og længslen efter at komme et skridt nærmere sig selv. Hver og en har sit personlige udtryk, sin bestemte måde at føre penslen på, men fælles for alle er trangen til at udtrykke sig kreativt.
        Aske har bestemt også sit personlige udtryk, som han sidder der, nærmest omringet af egne værker, som til tider gør det svært at komme frem og tilbage til kontorstolen ved den kreative base. Vi sætter os i et par gamle stole ved stedets ”hyggeplads”, en smøg tændes og kaffekoppen, hvis inderside vidner om utallige refills, fyldes op.

Hvor er du henne i dit liv lige nu?
Jeg er i min mest produktive fase, som jeg nogensinde har været i. Jeg er der hvor jeg har mod på at udforske mine dårlige sider, det jeg ikke er så god til. Jeg er rastløs, jeg er rodløs, og forventningsfuld og nervøs for fremtiden, samtidig med at jeg har en rimelig god ide om, at det jeg foretager mig kan bringe mig noget i fremtiden.
        Jeg er glad, der sker rigtig meget, der er udvikling og jeg skaber nye kontakter hele tiden, på et plan jeg aldrig har gjort før. Jeg har altid været alene om at skulle være den kreative, hvor jeg nu mænger mig med folk der er kreative, så der sker enormt meget. Men det er nok mest forventningen der præger mig, for med forventningen kommer også at man bliver rastløs, for i tankerne er jeg hele tiden et skridt foran.
        Kender du det med, at man ser en pige på gaden og så forestiller man sig, hvordan det ville være at være sammen med denne her person, og før man overhovedet får kysset hende så tænker man: ”hvornår skal vi så kysse og sker det nogensinde...”. På samme måde har jeg det med billedkunsten, jeg kan bare ikke vente til det går løs, samtidig med at det går løs hele tiden. Det er en sær fornemmelse. Jeg er utålmodig.

Hvor kommer din kreativitet fra?
Den kommer fra nysgerrighed, for at se hvad jeg kan, mest for at udforske min kunden. Min kreativitet kommer også fra alle mulige indtryk, jeg er meget åben over for alle mulige stilarter og andre kunstformer. Jeg bliver inspireret af sætninger i bøger, jeg bliver inspireret af klamme musikvideoer på MTV, og musik i det hele taget. Jeg bruger ofte musik til at komme i den rigtige stemning, en stemning som kan præge hele maleriet. Jeg har lige hørt rigtig meget Cat Power [besøg Cat Power], jeg blev lidt trist og så synes jeg den musik understøtter den stemning rigtig godt.

Hvornår startede det kreative?
Det har det altid været, sådan har jeg altid været. Jeg drog alle mine venner ind i det, eller da jeg var mindre havde jeg egentlig ikke mange venner, der holdt jeg mig til én eller to. Det var mere overskueligt og så kunne jeg også få lov til at bestemme noget mere. Men så digtede vi nogle monstre, som børn nu gør og så tegnede jeg dem, sådan som vi nu skulle se ud, så det har altid været inddraget i leg. Det er først nu her efter så mange år, at det er seriøst, at det ikke bare er leg, at det ikke bare er test af hvad jeg kan.
        Nu handler det om at udforske mit potentiale, at nyskabe. Dette her kan drive  mig et sted kan jeg mærke. Jeg synes jeg er kommet så langt i min kunnen, at jeg nu også kan begynde at sælge ud af mine værker.

Hvad vil du gerne fortælle med de ting du laver?
Jeg vil ikke så meget fortælle noget, som jeg vil give folk en på opleveren. Det skal være op til, sådan er det i hvert fald blevet, den enkelte hvad de egentlig kan drage fra det. Det synes jeg fortæller mere, jeg har ikke lyst til at fortælle en historie nødvendigvis, men det kan også skifte, jeg tumler rundt i stilarter. Man skal komme i en stemning og hvis de får den samme stemning, som da jeg lavede det så har jeg jo ramt plet. Jeg synes det er sjovere at lave noget figurativt, som skal opfattes abstrakt. Det er et udtryk jeg arbejder med lige for tiden, altså det kan ligne noget, det kan også være ingenting. Jeg synes det er sjovt at arbejde med udtryk og følelse, hvilken følelse får man når man kigger på det. Selv om det er meget figurativt, så skal temaet være så abstrakt at det sådan set kunne være, hvad du vil have det til at være.

Hvem vil du gerne ramme med din kunst?
Så mange som muligt...

Hvordan ser den optimale fremtid ud?
Den optimale fremtid ser ud for mig, som at jeg nogenlunde kan leve af at sælge billeder og lave billeder. Og at jeg underviser på højskoler og tager rundt og holder foredrag, og er med i nogle undervisningsforløb og sådan noget. Og skriver børnebøger og selv illustrerer dem, samt illustrerer for andre. Jeg prøver at skyde ret bredt, for jeg regner ikke med at kunne leve hundrede procent af billedkunst. Det ville være lidt utopisk, tror jeg, så skulle men virkelig være heldig. Håbet er at det nogenlunde kan støtte op, sådan at jeg med alle de forskellige jobs jeg kan få, fra min forhåbentlige uddannelse på Kunstakademiet, kan stykke en hverdag sammen, som ser nogenlunde fornuftig ud. Jeg drømmer ikke om at blive rig, overhovedet. Jeg drømmer om at blive anerkendt, og anerkendelse hænger ikke sammen med rigdom. Så ja, mit mål med det hele er anerkendelse. Men det nærmeste mål er at komme ind på Kunstakademiet, og er det eneste jeg har villet i lang tid.
        Det er sjovt, det har egentlig altid været sådan, siden jeg fandt ud af at der var noget der hed Kunstakademiet, det at man kunne blive udlært som kunstner, så har det været dét jeg ville. Ind til for et par år siden fik en ide om at jeg skulle være animator. Så gik jeg og drømte om det og begyndte selv med noget, men det gik ikke rigtigt. En aften snakkede jeg så med min far, han er lærer og så begyndte han at stille ledende spørgsmål. Til sidst kunne jeg godt mærke hvor det bar hen i mod, og jeg spurgte ham så: ”Du ser mig ikke rigtig som animator, gør du?” Vi snakkede om kunst og kunstnere, fordi jeg har en masse holdninger til det, jeg sad nærmest og holdte foredrag for ham. Han svarer, at han synes animator er lidt for snævert for mig. Han synes jeg skal på Kunstakademiet, trods det, at jeg lige har siddet og svinet de der fesne kunstnere, som går og er så ”Uh la di daah”.
Men så går det op for mig, at det selvfølgelig er det jeg skal, også fordi jeg jo egentlig altid har villet det. Det endte med at jeg søgte i år, kom dog ikke ind, men jeg kom langt i optagelsesprocessen, hvilket jeg er stolt over. Så det kan jo være jeg kommer ind næste år, der søger jeg hele Norden og lidt i Europa. Nu må vi se, forhåbentlig kommer jeg ind i Århus, det er i hvert fald det jeg helst vil.
        Det er gået op for mig, trods det at jeg kom langt i bedømmelsen, at det ikke er nok bare at ville, man skal virkelig have nogle redskaber. Jeg har altid været den bedste, altid blevet rost, også fordi jeg ikke har været i nogle kræse, hvor andre kunne som jeg. Alle dem der malede graffiti, de har altid været meget ældre, og lidt sådan: ”Ham pissemyren, ham skal vi fandeme ikke have med...” Så jeg har altid været alene med det, og så går man netop der og synes man er kongen. Nu er jeg blevet meget mere åben, nu handler det ikke så meget om teknik mere, den er ligegyldig, hvis man laver en vildt grim tegning der bare har et eller andet udtryk, som alle kan nikke genkendende til. Det bliver så på mange punkter en flottere tegning end de teknisk svære tegninger, jeg nogle gange sidder og tester mig selv med. Udtrykket kan gå tabt i teknikken og blive enormt fladt og kedeligt.
        Billedkunsten er svær som udtryksform fordi, det lyder enormt snobbet, men at du skal have en eller anden baggrund for at kunne se, om det er god kunst eller dårlig kunst. Man kan selvfølgelig altid gå ud fra hvad der lige rammer en, men for at kunne kende forskel på det gode og det dårlige, så skal du have en grundforståelse. Det kan jeg mærke efter et halvt års tegnekursus på Kunst & Design [besøg kunstogdesign.dk]. Det har gjort sindssygt meget ved min forståelse af tegning, og kunst i det hele taget, og komposition osv. Min mor for eksempel, er tilbøjelig til bare at sige: ”Det er da meget pænt...” Men der mangler en forståelse for, både teknikker, udtryk og kompositionen, ting hun ikke overvejer når hun kigger på det.

Hvad betyder andres mening om din kunst?
Folk jeg føler ved hvad de snakker om, for eksempel min ven Morten Riis [besøg mortenriis.dk]. Han ved ikke noget om billedkunst, men han ved noget om kunst, han laver selv musik, musik der grænser op til eksperimentel kunst. Han rykker ved grænserne for, hvad musik er. Ham ser jeg rigtig meget op til, fordi han forstår at tænke uden for boksen.
        Der ud over, bliver jeg selvfølgelig altid glad når jeg får ros, og især når der er nogen der ser nogle ting i min kunst, som jeg ikke havde overvejet var der. Det tager jeg til mig og finder det utrolig inspirerende, specielt hvis de kan sætte ord på.

Hvordan vil du udforske din kreativitet i den nærmeste fremtid?

Få svar på dette spørgsmål, samt resten af interviewet i 2. del af Kunstnerportrættet her på KRUKKENLUND. Der vil også blive vist værker lavet af Aske Alexander Hvidtfeldt.